top of page
behandling
Hvad er kropsterapi ?

kropsterapi bygger på en generelt forståelse af sammenhæng mellem krop og psyke og at alt gensidigt påvirker hinanden. kropsterapi handler om at skabe balance inden i kroppen så vi kan afstemme os med vores omgivelser. vi kan ikke ændre på de hændelser vi har været ude for, og det er opslidende at kontrollerer vores omgivelser. Men vi kan ændre på hvordan kroppen oplever og reagerer på omverden og tolker de hændelser vi har været ude for.

I den ideelle verden, er vores krop som en fjender der er fleksibel og kan hoppe lidt når vi bliver ramt at ubehag. Det kan være fortællinger ude fra eller stemninger og følelser inde fra vores egen krop. Men ikke alle er sådanne nogle fjederen der bare stå og hopper lidt, inden de finder deres ligevægt. faktisk kompenserer de fleste i en eller ande grad. kompenseringen kan være ved at spænde op, hvilket vil sige at fjederen bliver helt udspændt, bliver stiv og mangler fleksibilitet, andre kollapser og mister sin elasticitet.

For rigtigt at for stå hvad kropsterapi er, og hvordan den differentierer sig fra  samtale terapi, kan det hjælpe at forstå kroppen gennem  MacLean (1990) model af den tredelte menneskehjerne. Der kort sagt er en add-on hjerne, sammensat af tre mere eller mindre selvstændige hjerner, stablet oven på hinanden og er udviklet nedefra og op. læs mere her opret link

I den psykomotoriske stress og traume terapi er vi specialiseret i at arbejde kropsligt med overlevelsesinstinkter, emotioner og følelser, der forgår ubevidst og meget hurtigt på refleksniveau i hjernestammen og det limbiskesystem.

 

Det er lige præcist her kropsterapien har sin styrke, da vi kan hente glemt og gemt hukommelse frem via sanserne. Vi arbejder både verbalt gennem kropsbevidsthed, hvor kroppen er i centrum og nonverbalt hvor terapeuten arbejder manuelt i klientens væv, hvilket kan give afspænding og energi i kroppen. 

I den psykomotoriske stress og traume terapi, går vi bagom fortællingen og arbejder manuelt i kroppensvæv. Her er det muligt for kropsterapeuten gennem blid berøring at løsne op for spændinger indefra og  hjælpe de områder hvor der er blevet slapt.

vi er specialiseret i at bearbejde de kropslige reaktioner, også kendt traume bearbejdning, så de kropslige sansninger kan lande i den tid hvor de høre til.

kort om den tredelte hjerne.

Den ældste del af hjernen, sidder i hjernestammen (reptil hjernen) her regulers alle autonome funktioner (vejrtrækning, hjertet, blodtryk, organer) samt instinkt adfærd. Den bliver udviklet i forster stadie og fungerer allerede før fødslen. Den er ansvarlig for alt det et nyfødt kan: spise, sove, vågne, græde, trækkevejret, føle varme og kulde, føle sult og smerte den befrier kroppen for giftstoffer via urinen og afføring.

 

Den næstældste del er det limbiske system (pattedyrshjernen), udviklingen af denne hjerne tager fart efter barnets fødsel. Det er sæde for vores følelsesliv emotioner, og overvågenhed over for fare og trusler, eller om noget er behageligt. Den er også en medspiller når det handler om at leve i vores kompleksitet af sociale sammenhæng. Her er hukommelse knyttet til sensoriske oplevelser. Det limbiske system bliver formet som svar på de erfaringer barnet får, kombineret med genetisk udstyr og et medfødt temperament.

 

Den nyeste del er neocortex, er (den rationelle hjerne), som beskæftiger sig primært med den ydre verden, og med hvordan ting og mennesker fungerer. Det er her frontallapperne er placeret, der er ansvarlige for at tænke rationalt, planlægning, sprog, opfatte tid og hukommelse, forhindre upassende handlinger, empati og forståelse, samt regulering af impulser til fx sult og seksualdrift. I det andet leveår begynder frontallapperne, der er den største del af neocortex, at udvikle sig med stor hast. Frontallapperne er sæde for empati, vores evne til at indføle en anden person. 

 

Det limbiske system og reptilhjernen udgør til sammen den emotionelle hjerne. Der befinder sig midt i centralnervesystemet, dens opgave er at sørge for dit velbefindende. Det er også her vores instinktive forprogrammerede overlevelses mønster ligger kamp/ flygt /frys/kolaps bliver aktiveret. 

Hvad er overlevelses instinkter, emotioner og følelser​​

Overlevelsesinstinkter er kendetegnet ved en instinktiv trang til at forsvarer sig blive vred (kamp), eller en stærk impuls til at komme væk (flygte). 

alternativt blive handlingslammet, mundlam og stiv (frys) i kroppen. og hvis ikke andet er muligt at gå ind i et kollaps/ dvaletilstand, som er den usynlige overlevelses reaktion, hvor kroppen bliver energi forladt og har til formål at gemme sig eller underkaste sig og opgive egen meningsforståelse på bekostning af at bevare relationen til en person, en gruppe eller evt. forælder. Herved er det ikke muligt at mærke egne behov for grænser og pauser.

 

Alle Reaktionerne aktiver fysiologiske reaktioner i musklerne automatisk, til handling, og foregår uden for vores bevidsthed. Dette er smart når det handler om at reagere hurtigt i forhold til overlevelse. Traumatisering betyder et nervesystemet på refleks niveau vedvarende aktiverer på farer der ikke længere er truende for overlevelsen. 

 

Emotioner er medfødte, og dem deler vi med andre pattedyr der lever i grupper. De har til formål at skabe social orden, og vi kan udtrykke hvad vi føler mellem os. Emotioner har et medfødt biologisk potentiale for at udtrykke os autentisk.  Fx at kunne rumme vredens energi. Endvidere handler emotionel om at det kan være rart at varme sig og restituerer i solen, seksuel aktivitet med formål at former sig, eller tænde vreden for at forsvare sig, eller kaste sit maveindhold op i afsky.

 

​Følelser er ikke medfødte, de er tillærte i opvæksten ud fra kulturelle normer, og social orden. De er en blanding af forskellige grundfølelser (emotioner) fx frustration, irritation og skuffelse er alle udspringer af vrede. De fleste mennesker bruger det meste af deres tid i dette niveau hvor der har adgang til deres følelser, de er bevidste om deres følelser og der er adgang til sproget, til abstract tænkning og til at forstå kompleksitet. 

 

Arousal niveau handler om hvor stærke vores følelser, emotioner er, er vi meget aktiveret følelsesmæssigt er aurosal niveauet højt. Når vi er i følelseslaget har vi for det meste adgang til vores bevidsthed og kan tænke klart og agerer fornuftigt og kontroleret. Men når aktiverings graden bliver meget høj, og der er fyring i emotioner eller instinkter går det hurtigt i hjernen og det snubber en smutvej (low-road) og beslutningen når ikke forbi coretex, her 

Psykomotorisk muskel arbejde

Musklerne spiller en rolle i coping med følelsmæssig arousal. Alle muskler i kroppen har en psykomotorisk funktion, og tjener forskellige formål. 

fx er det svært at mobiler en flugt impuls hvis vores ben er stivnet, eller det er svært at række ud efter kærlighed hvis vores arme er energi forladte.

I den psykomotoriske stress og traume terapi arbejder vi netop med at balancerer nervesystemet så blod, og nervesignalet frit kan flyde rundt i kroppen. samt finde ud af og bearbejde det der står i vejen for at det kan ske. 

psykomotorik i et udviklings perspektiv

psykomotorik i et terapi

psykomotorik i hverdagen 

psykomotorisk grundforståelse

psykomotorik og traumer 

psykomotorik og udbrændthed

psykomotorik og psykisk lidelser

psykomotorik og sygdomme

bottom of page