1:1 terapi – et trygt rum til forandring

Når kroppen finder ro, får vores sande følelser og behov plads.
Ved afspænding sættes tempoet ned, og når tempoet sænkes, får kroppen mulighed for at finde ro og restituere. Tankerne kan falde til ro, men det, der ubevidst larmer under overfladen, bliver også synligt. Hvis vi tør at bearbejde det ubevidste, kan der opstå en dyb, ægte ro – en ro, som giver plads til kreativitet, humor, glæde og nærvær.
Når roen virkelig indtræffer, begynder vi at leve mere autentisk. Glæden kommer indefra, fordi vi genkender os selv og kan mærke og reagere på vores sande følelser og behov.
.
Jeg har specialiceret mig i:
Min tilgang til behandling
Jeg tilbyder en helhedsorienteret behandling, hvor vi arbejder med både krop, følelser og nervesystem. Min tilgang kombinerer flere metoder, så vi kan møde det, du står i – præcis dér, hvor du er.
Det kan bl.a. indebære:
-
Øvelser, der giver dig øjeblikkelig ro, og som du kan tage med hjem og bruge i din hverdag
-
Traumeterapi, hvor vi arbejder med ubevidste lag i dybtliggende oplevelser, reaktioner og mønstre
-
Manuel behandling, som fx organmassage, kranio-sakral terapi, bindevævsterapi og afspænding
-
Psykomotorisk terapi, der hjælper dig med at genskabe kontakten til og forståelsen af kroppen, nervesystemet og følelserne
Langvarig stress og udmattelse sætter sig ofte dybt – helt ind i kroppens bindevæv, muskulatur og organer. Derfor arbejder jeg i dybden med både det fysiske, følelsesmæssige og de ubevidste, instinktive behov og reaktioner. Når gamle traumer slipper, eller når ubevidste følelser og behov får plads, giver spændingerne slip. Der opstår mere overskud, glæde og indre ro – og du får lettere ved at mærke dig selv og dine behov.

Hvad er et terapiforløb?
Ingen behandlinger er ens – terapi tilpasses altid dig og din historie. Alligevel kan man dele forløbet op i forskellige faser, som det varierer, hvor man starter på, og hvor meget terapi der skal til.
Skabe ro
Mange kommer med uro, angst, stress, smerter eller store følelsesmæssige udfordringer. Her er det første skridt ofte at skabe ro, så kroppen kan begynde at restituere. Når ro og overskud er kommet, kan det dybere traume- og følelsesarbejde begynde.
Tidsramme og tempo
Et terapiforløb kan vare alt fra én enkelt session til flere år – alt efter skadens omfang og hvor tidligt den er sket. Terapien foregår altid i dit tempo: Nogle kommer ugentligt, andre månedligt, og efterhånden som du får det bedre, kan det blive til sessioner efter behov – måske bare én gang om året eller hvert tredje. Terapi har ofte et langsommere tempo i starten, da du skal vænne dig til formen og have kapacitet til at integrere forandringerne. Når integrationen bliver lettere, kan processen forløbe hurtigere.
Manuel behandling og kropsbevidsthed
De manuelle greb i behandlingen er blide og udføres i et roligt tempo under afspænding. I arbejdet med at åbne op for ubevidste sansninger og følelser, som ofte ligger aktivt i traumearbejdet, arbejder vi med kropsbevidsthed. For nogle er det let og befriende at mærke og skabe struktur i kropsfornemmelserne. For andre kan det føles fremmed, og her bruger vi tid på at skabe tryghed ved at arbejde med det ukonkrete.
Hvorfor bruge en terapeut?
Ligesom vi bruger en underviser, når vi skal lære noget nyt eller svært, har vi brug for en terapeut, når det, vi kæmper med, ikke løser sig selv. Det kan være fordi udfordringen er ny for dig eller for svær at håndtere alene. En terapeut guider dig langsomt gennem det svære, hjælper med at regulere ubehag og de svære følelser.
Nogle ting bearbejder vi, og når de slipper, er de væk for altid. Andre ting skal gentages, så kroppen kan genkende dem. Vi falder ofte tilbage i gamle rutiner, og derfor er selvtræning og gentagelser en vigtig del af processen.